Princess Cruises – Erfaring og klassiske krydstogter


Når man skal på krydstogt, så vil man gerne kunne slappe fuldstændig af og ikke skulle bekymre sig om de ansatte ombord ikke ved hvad de skal lave. Hvis du vægter erfaring og det klassiske krydstogt højt, så er rederiet Princess Cruises noget for dig!

Princess Cruises blev nemlig grundlagt i 1965 og har altså mere end 50 års erfaring indenfor krydstogter. Tilbage i 60’erne havde de kun ét skib og det sejlede langs den mexicanske riviera, men siden er selskabet vokset markant og er blevet til en af de mest moderne i krydstogtindustrien.

Du tænker sikker, at moderne og klassisk ikke passer sammen, men ombord hos Princess Cruises kommer der en harmoni, du ikke finder hos de andre rederier. Princess Cruises har i øjeblikket hele 18 skibe og deres hovedsæde ligger i det solbeskinnede Los Angeles i Californien, USA. Dermed er de blandt de allerstørste krydstogtrederier i verden.

Det første skib, er blev købt i 1965 hed Princess Patrizia og derfor var det oplagt at opkalde rederiet efter deres første skib. Deres krydstogter blev mere og mere populære og Princess Patrizia sejlede altid fuld booket med lange ventelister.

Derfor var deres nybyggede skib Princess Italia meget ventet i 1967 og det blev starten til at blive en af de helt store på verdensscenen, hvor krydstogter for alvor blev populære op gennem 70’erne. Og det var ikke kun charter-krydstogter til varme lande at folk gerne ville på. Derfor introducerede Princess Cruises allerede i 1968 deres første krydstogt til kolde Alaska.

Princess Cruises havde store ambitioner og det gjorde de alvor af i 1974, hvor de fusionerede med Penisular and Oriental Steam Navigation Company og blev det største krydstogtrederi, der sejlede på den amerikanske vestkyst.

Allerede året efter i 1975 blev Princess Cruises kendt over hele verden, da rederiet var med i tv-serien ”Love Boat”. Princess Cruises havde nogle af de nyeste skibe i verden og det fik tv-seerne et indblik igennem tv-serien. ”Love Boat” var medvirkende til, at både Princess Cruises og krydstogtsbranchen eksploderede i interesse fra den almene borger og siden starten af 80’erne har Princess Cruises udvidet deres program og deres flåde af skibe.

Nogle af de mest nævneværdige bedrifter var, at Princess Cruises købte deres egen ø, som hedder Palm Island (Palmeøen), der er en del af den lille østat Grenadinerne. I 1987 åbnede Princess Cruises deres første logde i Alaska, som er en blanding af hotel og træhytte.

Samtidig bestilte Princess Cruises også deres første tog med panoramavinduer, som skulle køre fra Anchorage til Fairbanks i Alaska, så passagerne for alvor kunne se den smukke natur, som Alaska har at byde på.

Fra 90’erne og fremadrettet fokuserede Princess Cruises mere på, at finde nye destinationer, så deres skibe kunne give deres passagerer endnu flere fantastiske oplevelser over hele verden. I 2003 blev Princess Cruises en del af Carnival Corporation, der også står bag rederiet Carnival Cruise Line og som du kan læse mere om ved at klikke her.

Ved at komme med i Carnival Corporation blev Princess Cruises en del af Verdens Førende Krydstogtskibe og blev den største koncern i verden, når vi snakker krydstogtrederier. Det betyder også at Princess Cruises sejler på alle verdens have og du kan komme ombord os Princess Cruises til krydstogter i Europa, USA, Asien, New Zealand, Australien, Caribien, på den mexicanske Riviera og rejser gennem Panamakanalen og ned til Sydamerika.

Krydstogter med Princess Cruises

Princess Cruises har som sagt krydstogter over hele verden, men vi har her på Rejsesitet udvalg nogle få, som vi synes er ekstra interessante. Vi har også snakket med tidligere kunder og derfor har vi også udvalgt de krydstogter, der bliver rost til skyerne af tidligere passagerer.

5 dage ombord på Majestic Princess i Stillehavet

Som overskriften siger, så foregår dette fantastiske fem-dages krydstogt ombord på det smukke skib Majestic Princess, hvor I skal sejle rundt i Stillehavet og nyde den smukke natur og det varme vejr. Krydstogtet starter og slutter normalt i december måned, hvor der er koldt og trist i Danmark. Det er lige modsat her i Stillehavet, hvor der er 15 grader som de laveste.

Krydstogtet starter i smukke Los Angeles, som er kendt for så mange ting. Hollywood er nok det mest kendte i Los Angeles, men der er også mange andre ting, som er værd at besøge, inden du begiver dig ombord på skibet.

Universal Studios i Hollywood er et sted man skal besøge, når man er i Los Angeles. Du kan komme med bag tæppet og se hvordan de største film i verden bliver til. Hvis du er mere til en køretur, så vil vi gerne anbefale en tur ad Rodeo Drive, der snor sig igennem bydelen Beverly Hills, som er kendt fra tv-serien Beverly Hills 90210.

Skibet ligger fra land om eftermiddagen og sejler op til Santa Barbara på den amerikanske vestkyst. Det er et super flot syn at sejle op af kysten – på alle tider af året. Her er første stop også, hvor du får hele 11 timer i land til at nyde det smukke område.

Området blev styret af spanske kolonister tidligere og derfor bærer byen også præg af den spanske stil, hvor regeringsbygningen et bygget i den flotte spanske stilart. Ellers kan du se et meget gammelt og smukt kloster, hvor du samtidig kan høre om historien for Santa Barbara.

Hvis du er mere til god mad og shopping, så har byen også rig mulighed for at lade dig lokke med mange gode restauranter og rigeligt med muligheder for at få stillet sin shoppetrang.

Hele dag 3 nydes ombord på skibet, hvor man kan nyde de flotte kahytter eller de utrolig mange muligheder, der er ombord på Majestic Princess. Der er rig mulighed for at få stille sin kulinariske lyster, da der er hele seks forskellige restauranter ombord, hvor du kan spise hvornår du vil.

Ombord er der også rig mulighed for at svømme i pools, synge karaoke, spille på kasino eller dyrke et utal af forskellige sportsaktiviteter. Der er også underholdning for alle aldre ombord, hvor der er flere forskellige shows, film og teater. Majestic Princess er for alle aldre, da der både er underholdning til de små, de voksne og til de ældre.

På dag 4 ankommer I til Ensenada i Mexico, hvor I har hele 9 timer i land. Byen bliver kaldt for Stillehavets Askepot og er meget kendt for at have det bedste vindistrikt i hele Mexico. Derudover ligner det en amerikansk kystby, hvor der er flotte strande, muligheder for shopping og restauranter for enhver smag.

Hovedattraktionen i Ensenada ligger faktisk 14 km udenfor byen, hvor ”Åndehullet” ligger. Det er opkaldt efter åndehullet hos hvaler, fordi attraktionen er en grotte, hvor havvandet presser sig ind gennem åbningen, hvorefter der skydes det overskydende luft op af et hul i grotten, så det ligner det samme som en hval gør.

Når du stiger ombord på Majestic Princess i Mexico, så er det for sidste gang på dette krydstogt, for nu sejler I igen mod Los Angeles, hvor du ankommer på dag 5. Her kan du nyde storbylivet og få set de sidste attraktioner inden du tager et fly hjem til Danmark igen.

Hvis du godt kunne tænke dig at sejle rundt i Stillehavet med den smukkeste udsigt og gode destinationer, så hop ombord på Majestic Princess og start din rejse lige her.

8 dages krydstogt langs den europæiske vestkyst med Sky Princess

Hvis du både er glad for krydstogter og trygge Europa, så er dette krydstogt med Sky Princess lige noget for dig. Vi forlader nemlig ikke på noget tidspunkt Europa. Men det betyder ikke, at det bliver en kedelig tur. For Europa har så meget at byde på og du vil komme til at se storslået natur, selvom vi kun er et par timers flyvning fra Danmark.

Krydstogtet sejler ud fra Southampton, hvor mange krydstogter har sin begyndelse. Faktisk er Southampton Europas hovedstad, når det kommer til krydstogter, fordi så mange sejler ud fra eller til byen. Southampton er også kendt for at være byen, hvorfra Titanic startede sin jomfrutur over Atlanten.

Byen er en god blanding er moderne arkitektur og gamle bygninger, for halvdelen af byen blev ødelagt af bomber under anden verdenskrig. Inden du sejler ud, kunne det være en god idé at tjekke ”The Bargate” ud. Det er et gammel stykke bymur, som har overlevet de mange bomber fra krigen og det er nu blevet byen vartegn.

Hvis du gerne vil dykke lidt mere ned i Titanic, så skal du besøge ”SeaCity Museum”, der er et flot og moderne museum, hvor du kan få meget og måske ny viden omkring Titanic.

Krydstogtet her finder normalt sted i oktober måned, hvor der er omkring de 15 grader, når I stævner ud fra havnen. Når du stævner ud fra Englands sydkyst, så tilbringer du hele dag 2 på havet, hvor du sejler sydpå og ned langs den franske kyst. Det er et utrolig smukt syn der møder dig, men det er også her, at du kan nyde de mange forskellige aktiviteter ombord såsom en tur i poolen, et smut på kasino eller en tur i teateret.

Når du slår øjnene op på dag 3, er I ved at ligge til kaj i smukke La Rochelle ved Bordeaux. Det er en meget gammel bydel, hvor historien er i højsædet. Hvis du ikke er historisk interesseret, så er en tur på en dejlig varm hvid strand en mulighed.

Hvis du derimod elsker kultur og historie, så får du nok at se til i de 12 timer at skibet er i havn. Vi anbefaler et besøg ved Aquarium La Rochelle. Det er et akvarium, hvor du bliver fragtet under havets overflade i en gammel rusten elevator, hvor du mødes af operamusik. Der er over 10.000 fisk i akvariet og fisk i mange forskellige farver.

Der er også mange andre gamle bygninger, hvor de mest kendte i Danmark er Fort Boyard, som har været med i flere omgang, når TV3 har optaget Fangerne på fortet. Du kan også besøge tre tårne fra 1400-tallet der var et forsvarsværk og samtidig et minde fra fortiden om Frankrigs store uenigheder med Frankrig.

Dag 4 og 5 bruges i det spanske, hvor I besøger byerne Bilbao og La Coruña. Dag 4 i Bilbao er i kunstens tegn, hvor den smukke spanske by, gemt i bjerge, er blevet et centrum for kunsten i Spanien. Du kan besøge ikke mindre end tre forskellige kunstmuseer på dine ni timer i land.

Dag 5 i La Coruña byder også på historie, hvor romerne har sat sit tydelige præg. Det ser du blandt andet ved tårnet Hercules, der er 54 meter højt og kun ligger 2,4 km fra centrum af byen. Hvis du er fodboldinteresseret, så er det her, at fodboldklubben Deportivo La Coruña holder til.

Det er en klub, som tidligere var blandt de bedste i Spanien, hvor de også vandt mesterskabet i sæsonen 1999-2000 og blev nummer to i de to efterfølgende sæsoner. I øjeblikket ligger klubben desværre og kæmper om oprykning til den bedste række, hvor de enten ligger i bunden af ligaen eller i toppen af Segunda Division.

På dag 6 sejler I igen nordpå og er udelukkende på havet, hvor du igen kan nyde faciliteterne ombord på Sky Princess. Dag 7 ligger I til på Guernsey, der er en engelsk ø, hvor hovedbyen hedder St. Peter Port. Øen ligger midt i den engelske kanal ud fra Frankrigs kyst og du har hele 11 timer i land.

Igen er det kulturen som er i fokus, for øen har en utrolig spændende kulturarv, da dens position har gjort, at både England og Frankrig har haft indflydelse. Vi anbefaler at du ser deres militærmuseum La Vallette Underground Military Museum, som fortæller historien om øen, da den var under besættelse af Tyskland under anden verdenskrig.

Hvis kulturen ikke siger dig noget eller du har fået nok kultur for dette krydstogt, så har øen også en fantastisk byliv med mange lokale butikker i de brostensbelagte gader og en flot lystbådehavn. Når øen er gået til ende og du går ombord på Sky Princess, så er det for sidste gang på dette krydstogt. I sejler nemlig direkte fra Guernsey til startbyen Southampton, hvor I også slutter dette krydstogt på dag 8.

Så hvis du er interesseret i kultur og gerne vil opleve Europa på en anden måde, så er dette krydstogt lige noget for dig. Du starter din rejse ved at booke plads ombord lige her.

Afsluttende bemærkninger

Det var hvad vi havde valgt at sige og fremhæve om Princess Cruises. Et rederi der er blandt de største i verden med en enorm erfaring og klassiske dyder. Der er noget for enhver smag ombord på Princess Cruises og du kan sejle med rederiet overalt i verden.

Hvis du gerne vil vide mere omkring krydstogter, så hold øje med vores hjemmeside, hvor der løbende vil komme nye artikler om forskellige krydstogter og destinationer.

Og husk, hvis du har nogle gode forslag til artikler, så skriv til os på kontakt@rejsesitet.dk.

Seneste artikler