Krydstogt til Alaska – Den smukkeste natur helt tæt på


Hvis du er til smuk natur og ikke har noget imod et lidt køligere klima, så er et krydstogt til Alaska i USA et fabelagtigt valg. Selvom Alaska er langt mod nord i forhold til resten af USA, så er naturen i særklasse. Men Alaska er faktisk ikke så nordligt for os i Danmark.

For både Alaska og Danmark ligger på den samme breddegrad og vi ligger derfor lige tæt mod nord. Der er dog kæmpe forskel på hvordan naturen ser ud i Danmark og hvordan vejret generelt er i Danmark kontra Alaska.

Vi vil i denne artikel komme ind på hvilke krydstogter vi anbefaler man skal tage med, hvis man gerne vil opleve naturskønne Alaska.

Lidt information om Alaska

Alaska er kendt som den afsidesliggende amerikanske stat mod nord, som ligger mellem Canada og Rusland. Det er USA’s største stat, når vi taler areal, men de er langt fra den stat med flest mennesker. Der bor faktisk kun omkring 700.000 mennesker i denne stat, men arealet er over dobbelt så stort som den andenstørste stat, Texas, som i øvrigt har omkring 25 millioner indbyggere. Derfor er der god plads i Alaska til at se den storslået natur.

Alaska har dog ikke altid været amerikansk. Faktisk købte USA Alaska tilbage i 1867 og sælgeren var Det Russiske Kejserrige, der ikke kunne stå for købstilbuddet. Næsten 100 år senere i 1959 blev Alaska så optaget i det forenede land og blev USA’s stat nr. 49. Den sidste stat der blev indlemmet i USA, var øgruppen Hawaii, som blev en delstat et halvt år senere end Alaska.

Hovedstaden i Alaska hedder Juneau og er den eneste hovedstad i USA, hvor man ikke kan køre til. Hovedstaden kan kun nås med fly eller skib. Heldigvis kan den også nås med krydstogtskibe, for Juneau er helt sikkert et besøg værd.

I vores anbefalinger kommer vi også til at lægge fokus på, at krydstogterne gerne skal forbi denne smukke by, som har lidt over 30.000 indbyggere.

Krydstogter til Alaska

Alaska er en rigtig turistmagnet, så derfor er der heldigvis også rigeligt med krydstogter, som sejler forbi den smukke delstat. Vi vil nu komme med vores anbefalinger til hvilke krydstogter, som bestemt er en tur værd.

Royal Princess

Her har vi at gøre med et 4-stjerners skib, der tager der op langs den Canadiske vestkyst og ender i det smukke Alaska. Ruten Royal Princess tager passagerne på hedder Vancouver – Ketchikan – Juneau – Skagway og hele herligheden tager 8 dage.

Rederiet Princess Cruises, der ejer Royal Princess, har fået store roser for deres planlægning af ruter. Faktisk er de blevet kåret for de bedste sejlruter i 7 år i træk. Skibet udmærker sig ved at være smuk og klassisk indrettet, hvor der er gode og moderne faciliteter. Derudover får du på Royal Princess et utrolig højt serviceniveau af personalet.

Du kommer i land næsten alle dage og når der er landgang, har du god tid til at se dig om i den smukke natur. Man har nemlig mellem 8,5 og 12 timer til at skibet sejler igen. Det sidste stop ved College Fjord er der dog kun landgang i 2,5 time. Men her kan du stadig nå at se en masse flot natur, som begynder det sekund du træder af skibet.

Royal Princess

Krydstogterne starter i maj måned, hvor der plejer at være et par plusgrader i Alaska og sol i over 10 timer om dagen. Ellers fortsætter sejladserne helt indtil starten af september. Hvis du vil opleve den skønne natur i Alaska, så kan du booke dit ophold ombord på Royal Princess ved at trykke lige her.

Hvis du hellere vil starte i Whittier og slutte i Canada, så kan du også få et krydstogt, som tager den modsatte vej. I stedet for at sejle nordpå, så vender skibet 180 grader og krydstogtet går mod sydligere himmelstrøg.

Du vil stadig opleve den fantastiske natur som Alaska har at byde på, men du ender bare på startdestinationen for det første krydstogt med Royal Princess. Hvis du hellere vil tage denne tur, så kan du booke din plads om bord lige her.

Igen er skibet sejlende fra maj måned og frem til september.

Norwegian Jewel

Næste skib vi gerne vil anbefale krydstogter med, er Norwegian Jewel. Selvom navnet lyder som et norsk skib, så sejler det op og ned langs den amerikanske og canadiske vestkyst.

Rederiet hedder Norwegian Cruise Line og er kendt for konceptet ”Freestyle Cruising”. Om bord på Norwegian Jewel vil du opleve aktiviteter for alle aldersgrupper, hvor der er specielle områder for børn og unge. Som med forrige krydstogt, så møder du også her et tårnhøjt serviceniveau.

Norwegian Jewel

Ruten der bliver sejlet med Norwegian Jewel, er Seward – Hubbard gletsjeren – Icy Strait Point – Holkham Bay Glacier – Skagway – Ketchikan – Vancouver. Der bliver altså sejlet fra Seward i nord og mod syd, hvor man ender i Vancouver efter 8 dejlige dage ombord.

Der er rig mulighed for at gå på opdagelse ved landgang, hvor der er landgang fra 7 timer og helt op til 24 timer. Der er altså god tid til at få set den fantastiske natur og opleve Alaska helt tæt på, uden man er presset på tid.

Krydstogtet har sin første tur i maj og det sidste krydstogt finder sted i slutningen af september. Du har derfor god mulighed for at finde lige netop det tidspunkt som passer dig bedst, for at komme ombord på denne flotte rejse i det nordamerikanske kontinent.

Hvis du kunne tænke dig en tur på den norske juvel, så kan du booke din kahyt lige her.

Majestic Princess

Det næste krydstogtskib vi gerne vil anbefale, er Majestic Princess, der også tager dig mod nord og viser dig det smukke Alaska. Det specielle ved Majestic Princess er, at man starter sin rejse helt nede i Seattle i staten Washington.

Herfra har du 9 dejlige dage ombord på et imponerende skib, der har en dejlig intim stemning. Der er en god stor spa-afdeling, som du kan nyde, når skibet er på havet.

Majestic Princess

Ruten der starter i Seattle, hedder Seattle – Ketchikan – Edicott Arm – Juneau – Skagway – Victoria – Seattle. Du både starter og slutter i Seattle og kan derfor nøjes med at købe en tur/retur flybillet fra samme lufthavn.

Turen kommer forbi mange af de samme flotte steder, som mange af de andre krydstogtskibe, men hvis du er glad for spa og velvære, så ville et krydstogt til Alaska med Majestic Princess være et perfekt valg.

Du kan booke dit ophold ombord ved MyCruise lige her. Skibet begynder sine krydstogter i starten af maj og sejler helt indtil slutningen af september. Du har altså hele sommerhalvåret til at vælge hvilket tidspunkt der passer bedst med dig, så du med ro i sindet kan nyde den smukke natur og det dejlige spa-område.

Carnival Miracle

Hvis du vil have den ultimative krydstogtoplevelse i Alaska, så skal du tage med Carnival Miracle. Her får du 12 dages rejse, hvor du både starter og slutter i den ikoniske by San Fransisco i Californien.

Rederiet bag Carnival Miracle hedder Carnival Cruise Line og er kendt for at lave fantastiske familievenlige skibe. Carnival Miracle er kendt for at have festlige krydstogter, hvor der altid er noget at lave. Og alt sammen til en lav pris.

Carnival Miracle har nemlig både et kæmpe vandland og samtidig er der en meget spektakulært show i deres Phantom Lounge.

Carnival Miracle

Ruten ombord på Carnival Miracle hedder San Francisco – Ketchikan – Icy Strait Point – Skagway – Juneau – Tracy Arm – Victoria – San Francisco. På de 12 dage når skibet altså hele vejen fra San Fransisco og helt op til Tracy Arm og tilbage igen.

Men bare fordi skibet når langt omkring på de 12 dage, så er der stadig god tid til at se sig omkring, når der er landgang. Her har du nemlig mellem 7 og 14 timer til at få se alt den skønne natur, som Alaska har at byde på.

Så hvis du vil have det ultimative krydstogtoplevelse i Alaska for hele familien, så er Carnival Miracle det rette skib for dig. Krydstogtet finder sted i slutningen af maj og starten af juni, så temperaturen er heller ikke under frysepunktet.

Du kan booke dit ophold hos MyCruise til dig og hele din familie lige her.

Afsluttende bemærkninger

Det var de anbefalinger vi havde angående krydstogter til Alaska i USA. Det er en fantastisk natur, som man oplever på tætteste hold når man sejler op langs vestkysten på det nordamerikanske kontinent.

Vi har prøvet at finde krydstogter i nogle gode prislejer og samtidig finde krydstogter, hvor du får set mest muligt at det smukke Alaska. Vi har også valgt forskellige start- og slutbyer, da det er vidt forskelligt om folk gerne vil hjem efter sådan en tur eller om de vil opleve mere af USA.

Vi håber at du har fundet dit næste krydstogt og allerede nu vil booke plads ombord.

Hvis du er nysgerrig på flere rejsetips omkring krydstogter, så hold øje med vores hjemmeside, hvor der løbende vil komme nye artikler om forskellige krydstogter og destinationer.

Hvis du har kommentarer eller gerne vil have en artikel om et emne, så kan du altid skrive en mail til os på kontakt@rejsesitet.dk.

Seneste artikler