Celebrity Cruises – Hvis du vil på cruise med stil


Du vil gerne ud at opleve verden fra havet, men hvilket krydstogtrederi skal du vælge? Ved første øjekast ser de ens ud, men det er absolut ikke tilfældet. Alle krydstogtrederier kan tilbyde deres passagerer noget forskelligt, og det vil vi her på rejsesitet.dk gerne gøre dig klogere på. I denne artikel kigger vi på Celebrity Cruises, som leverer krydstogter, hvor opskriften er luksus, stil og specielle destinationer.

Om rederiet

Celebrity Cruises har taget passagerer med på luksuriøse krydstogter siden 1988. I dag har de en flåde på elleve krydstogtskibe og tre mindre både, de kalder ekspeditionsskibe. Rederiet er kendt for deres moderne og smukke skibe, der tit har innovative idéer om bord. For eksempel har deres fem skibe i Solstice-klassen et dæk med levende græsplæner.

Hvis man skal beskrive Celebrity Cruises med et ord, må det være elegance. Rederiet er kendt for deres skibe med smukke linjer, indvendigt som udvendigt. Og der er noget for alle aldre ombord, så du kan roligt hive hele familien med på krydstogt med dette rederi.

Celebrity Cruises er et godt valg for dig, som gerne vil have lidt mere, end hvad de mere mainstream krydstogtrederier kan tilbyde. Både i form af service, gastronomi, aktiviteter og rejsemål. Deres skibe har også nogle teknologiske innovationer, som gør dem ekstra attraktive. Alt dette inden for et prisniveau, hvor de fleste kan være med.

Faciliteter

Hvis man skal beskrive Celebrity Cruises med et andet ord, er det moderne. Ombord på flere af rederiets skibe bruger man iPads til at bestille mad på restauranterne og i hver kahyt er der et digitaliseret kontrolpanel, hvor man styre lys og aircondition. 

Rederiet er også de første til at gro en levende græsplæne på deres skibe, hvor man tage sig en gåtur og mærke græsset mellem sine tæer. Celebrity Edge og Celebrity Apex er rederiets største skibe, og de er udstyret med en bred elevator på siden af skibet. Her kan man stå, sidde, slappe af og nyde udsigten, mens man bliver fragtet mellem dækkene.

Celebrity Edge og skibets udendørs elevator

Som nævnt tidligere er Celebrity Cruises et godt rederi, hvis man vil på krydstogt med hele familien. Deres skibe er spækket med aktiviteter for små og store børn. De kan tage del i madlavning, billedkunst og lære, hvordan man navigerer. Alt sammen formidlet af ansatte på skibet, så forældre kan tage en pause. Til de større børn er der ungdomsklubber, hvor de kan koble af fra de voksne og få nye venner.

Til ældre passagerer er der koncerter, balletforestillinger og prisbelønnede underholdningshows. Man kan også få muligheden for at deltage i det populære amerikansk  TV-program Deal or No Deal. Hvis man bare gerne vil slappe af, er det oplagt at besøge skibenes spaområder, læne sig tilbage og blive forkælet. Det er kort sagt svært at kede sig ombord på Celebrity Cruises.   

Maden ombord på Celebrity Cruises skibe er kendt for et højt gastronomisk niveau. Man kan enten spise på traditionelt krydstogtmanér med en fast spisetid. Det er også muligt med Celebrity Select Dining at selv bestemme sin spisetid. 

På rederiets nyere Solstice-class skibe findes der en lang række specielle restauranter, som tilbyder italienske og asiatiske madoplevelser. Med god mad skal der også helst være god service, og det tilbyder Celebrity Cruises. Deres tjenere og sommelier er rolige og professionelle.

Kabinepersonalet, der skal sørge for at man har det som blommen i et æg er venlige og servicemindede. Det er værd at nævne, at hvis man booker en suite får man adgang til sin egen butler, der kan komme med te, pudse ens sko og generelt sørge for, at man ikke skal røre en finger.

Udvalgte krydstogter

Her kommer der tre forskellige krydstogter med Celebrity Cruises. Vi har prøvet at finde lidt forskelligt til rejsemål som Alaska, Vietnam og de eksotiske Galapagosøer. Vi her på Rejsesitet.dk håber, at du vil finde dem interessante.

7 nætters krydstogt i Alaska på Celebrity Millennium

Dette sommerkrydstogt i slutningen af august byder på noget af det smukkeste natur, som Nordamerika kan tilbyde. Man starter i Vancouver, som er Canadas ottende største by og ligger smukt i et område spækket med vild natur, fjorde og øer. Herfra går turen mod den utæmmede amerikanske delstat Alaska. 

På vejen derop sejler du forbi gamle guldgraverbyer, vilde bevoksede øer, hvor bjørne og ulve lever. Hvis du står på dækket kan du være heldig at se dyr som spækhuggere, sæler og pukkelhvaler. På land vil der måske stå en elg og kigge efter skibet.

Første stop på ruten er Ketchikan, som er den sydligste by i Alaska. Den er kendt for sin smukke natur og for at være et af de bedste steder at lystfiske. Her er det værd at tage en guidet tur i den smukke natur, der omkranser byen eller besøge byens totem-museum. Her kan man se gamle totempæle, der er fundet i forladte indianerlandsbyer i området.

Krydstogtet leder dernæst en forbi Alaskas hovedstad, Juneau, med sine 30.000 indbyggere. Her kan man se verdens mest lettilgængelige gletsjer, Mendenhallgletsjeren, som ligger blot 20 kilometer fra Juneaus centrum. Juneau er også et rigtig godt sted at tage på hvalsafari fra. Hvert år besøger cirka 600 pukkelhvaler det sydlige Alaska i jagten på føde.

Mendelhallgletsjeren

Celebrity Millennium kommer også forbi Skagway, som er en lille landsby, der ligger helt fantastisk omkranset af høje bjerge. Længere nordpå sejler skibet også tæt forbi Hubbardgletsjeren, der er gigantisk. På det længste sted er den 122 kilometer lang og i august måned er der rigtig stor mulighed for at se den kælve. Store isstykker, der brækker af og styrter i havet. Alt imens man igen kan være heldig at se hvaler, sæler eller USA’s nationalfugl, den hvidhovede fiskeørn.

Krydstogtet slutter i Seward, hvor man flyver hjem fra. Har du lyst til at kigge nærmere på og måske booke dette krydstogt i vild natur, så klik her.

10 nætters krydstogt i Asien ombord på Celebrity Solstice

Her er vi i starten af december, men på denne tid af året er der ikke koldt i Hong Kong, hvor dette krydstogt starter. Togtet varer 10 nætter og bringer dig vidt omkring i det sydøstasiatiske ø-hav. En kæmpe mulighed for at opleve en masse spændende kulturer og samtidig se natur, der sætter sig på nethinden.

Fra den pulserende millionby Hong Kong går sejladsen til Ha Long Bay, der er et smukt kystområde i Nordvietnam. Eventyrlige klippeøer med mystiske grotter ligger som grønne perler i havet omkring skibet. Her er der rig mulighed for at tage ud og dykke, eller tage på sejlture i små både, så man kan komme helt tæt på øerne. Ha Long Bay ligger helt klart på listen over de smukkeste steder på kloden.

Ha Long Bay er fortryllende

Herefter sejler Celebrity Solstice sydpå til de vietnamesiske byer Da Nang og Nha Trang. Oplev Vietnams helt specielle kultur og deres fantastiske mad. Slap af på en af byernes mange strande eller blev fortryllet af stemningen og de mange indtryk.

Efter man sørgmodigt har vinket farvel til Vietnam krydser skibet det Sydkinesiske Hav og sejler mod Filippinerne. Her lægger skibet til i Manila, som er ø-nationens hovedstad. Den er med sine knap 13 millioner indbyggere et hektisk sted, men det er også en spændende by, hvor man som dansker har mulighed for at opleve en verden, hvor alt er anderledes. Oplev byen og landets historie som spansk koloni på det gamle Fort Santiago fra 1593.

Nord for Manila ligger Subic Bay og her sejler Celebrity Solstice også til. Det var tidligere en amerikansk flådebase, men i dag er det blevet konverteret til et gigantisk forlystelsesparadis med vandland, rutsjebaner og toldfrie butikker. Et sted man roligt kan fortælle sine børn om.

Efter Subic Bay går turen retur til Hong Kong. Vil du gerne til Asien og se dets smukke kulturer til vands og til lands, så book dette fabelagtige krydstogt her.

7 nætters krydstogt til Galapagosøerne med Celebrity  Xpedition

Charles Darwin sagde om Galapagosøerne, “Den naturlige historie i denne øgruppe er meget bemærkelsesværdig: det synes at være en lille verden i sig selv‎”. På dette krydstogt, der finder sted i midten af juli måned, får du rig mulighed for at opleve noget af det mest spændende natur, der findes på kloden.

Man sejler på en af Celebrity Cruises såkaldte ekspeditionsskibe fra havnen på Baltra, der er Galapagosøernes største ø, og herefter bliver man sejlet rundt til flere af øgruppens i alt 21 øer.  Øgruppen er kendt for sit helt specielle dyreliv og fra den engelske forsker, Charles Darwin, der udviklede teorien om livets udvikling baseret på netop øernes dyreliv.

På Galapagosøerne kan man kaktusspisende leguaner

Celebrity Cruises er det eneste krydstogtrederi, der tilbyder krydstogter til Galapagos, og det er fordi man gerne vil beskytte det helt unikke dyreliv og planteliv. Her lever der både leguaner, skildpadder og pelikaner og mange dyrearter man ikke ser andre steder på jorden. Flere af øernes planter ligner også noget fra dinosaurernes tid.

Som passager på dette krydstogt får du lov til at komme helt tæt på, enten på guidede ture, eller snorkling i det klare vand. Celebrity Xpedition er også et lille skib med plads til kun 96 passagerer. Det sikrer en intim og personlig stemning ombord. Det gør også, at der skruet gevaldigt op for serviceniveauet og komforten ombord. Blot fordi man befinder sig i noget af det vildeste og mest utæmmede natur i verden, betyder det ikke at man ikke skal have det godt.

Lyder dette helt unikke krydstogt til Galapagosøerne som noget for dig, så se mere her.

Afsluttende bemærkninger

Det var så alt vi ville fortælle om Celebrity Cruises, der tilbyder absolut lækre krydstogter, der er alle pengene værd. Her er man sikret høj klasse, både inden for omgivelser, mad, service og destinationer. Vi håber du vil booke et krydstogt med dem.

Hvis du gerne vil vide mere omkring krydstogter, så hold øje med vores hjemmeside, hvor der løbende vil komme nye artikler om forskellige krydstogter og destinationer.

Og husk, hvis du har nogle gode forslag til artikler, så skriv til os på kontakt@rejsesitet.dk

Seneste artikler