Krydstogtsbranchen er en af de brancher der blev værst ramt under coronavirussens indtog i foråret 2020. COVID-19 (ny coronavirus) lagde hele branchen ned, da det hurtigt stod klart, at COVID-19 spredte sig bedst ved mange mennesker på samme sted over længere tid.
Da COVID-19 spredte sig, besluttede næsten alle verdens lande at lukke ned for både flyrejser, togrejser og alle andre former for transport mellem mange lande. Siden er det dog blevet muligt at rejse rundt i verden igen, men der er utrolig mange restriktioner og passagerne skal testes meget og det går ud over lysten til at rejse – også på et dejligt krydstogt.
Indhold
Krydstogter efter corona
Selvom COVID-19 lukkede alle krydstogter ned og man så store smittespredninger ombord på de skibe der var ude på havet, så er alle krydstogtskibe kommet i havn og alle passagerer smittet med COVID-19 er kommet i behandling, hvis det var nødvendigt.
Men hvornår kan man så begynde at komme på krydstogter igen? Vi anbefaler, at man holder øje med Udenrigsministeriets hjemmeside, for det er det samme som krydstogtsselskaberne gør. De danske selskaber bag krydstogterne planlægger ikke nogen rejser, før Udenrigsministeriet har godkendt, at man igen kan rejse på tværs af landegrænser – også til søs.
I sommeren 2020 blev der åbnet en smule op for rejser i Europa, men det blev hurtigt lukket ned igen, da anden bølge af COVID-19 ramte. 2021 ser dog meget mere lys ud, idet vaccinationerne begynder at komme og vi kan stille og roligt vende tilbage til en hverdag, som minder om den hverdag vi havde, før virussen lukkede hele verden ned.
Men hvordan sikrer rederierne, at deres krydstogter ikke bliver nye supersprederbegivenheder og at alle kan nyde deres krydstogter uden at frygte at blive smittet? Rederierne har gæsternes sikkerhed som deres hovedprioritet. Det er også derfor der ikke bliver lukket for hurtigt op for krydstogter igen, før rederierne kan garantere en 100% coronafri rejse.
Rederierne vil bede alle passagerer om at udfylde en tro og love-erklæring, hvor passagerne erklærer, at de ikke har symptomer og kan være smittebærer. Yderligere krav kan der også komme fra hvert rederi, hvor det kan kræves, at man indenfor kort tid inden afrejse skal kunne fremvise en negativ coronatest.
For en ekstra sikkerheds skyld, så har rederierne også skærpet sikkerheden ved ombordstigningen, hvor alle passagerer der viser den mindste smule sygdom vil blive testet. Hvis man har feber eller en for høj kropstemperatur, så kan rederierne nægte passagerer at gå ombord. Rederiet kan også nægte ombordstigning, hvis de mener, at passagerer har været i lande for nylig, hvor smitten er særlig stor. Derfor skal du altid holde dig opdateret på de forskellige rederiers hjemmesider.
Alle rederier og skibe arbejder hårdt på at øge sikkerheden ombord ved at øge mængden af rengøring og at alle gæster skal spritte deres hænder af, inden man går ind i en restaurant ombord på skibet. Derudover bliver alle elevatorer betjent af personale, da elevatorknapper kan sprede smitten hurtigt til et helt skib.
Andre foranstaltninger kan være en bedre luftfiltrering, maksimum af antal gæster i diverse rum og ingen selvbetjening i buffeten.
Du finder de forskellige rederiers tiltag og deres vejledninger ved at trykke herunder:
- Azamara
- Carnival Cruises
- Celebrity Cruises
- Costa Cruises
- Holland America Line
- MSC
- Norwegian Cruise Line
- Princess Cruises
- Royal Caribbean Cruise Line
For at få mere information om coronasituationen, så kan du løbende holde dig opdateret hos de relevante myndigheder. Du finder deres informationer her:
Hvor skal jeg tage hen efter corona?
Når rederierne åbner op for krydstogter igen i 2021, så bliver det begrænset udvalg og du kan som forbruger ikke tage krydstogter hen til hele verden. Vaccinerne bliver først givet til de vestlige lande, da de har økonomien til at købe vaccinerne, selvom prisen er høj. Derfor anbefaler vi, at man tager på krydstogter i Europa eller over Atlanten til USA og Canada.
Hvis du hellere vil til mere eksotiske lande, hvor velstanden ikke er på samme høje niveau som i den vestlige verden, så anbefaler vi, at man booker et krydstogt, hvor der ikke lægges til kaj. Lige så snart at et skib lægger til kaj, så sker der en stor risikostigning for, at COVID-19 kommer med ombord på skibet.
Det kommer meget an på, hvilket slags krydstogt du gerne vil på, men vi hos Rejsesitet vil gerne på krydstogter, hvor vi må gå i land og opleve lokalbefolkningen helt tæt på. Derfor anbefaler vi på det kraftigste, at du i 2021 tager krydstogter til andre vestlige lande som USA, Canada, Grønland og resten af Europa.
Hvornår kan jeg tage på krydstogter i hele verden?
Det kan være svært at spå – specielt om fremtiden. Derfor er det heller ikke til at sige, hvornår krydstogter til alverdens lande åbner op igen. Det eneste vi kan være relativt sikre på er, at krydstogterne aldrig vil være det samme igen som før corona.
Der vil være helt nye og skærpede restriktioner for både personale og passagerer. Rederierne vil selvfølgelig arbejde på at minimere følelsen af de ekstra restriktioner for deres gæster, men god håndhygiejne bliver en nødvendighed på alle krydstogter i fremtiden.
Men det er ikke kun på krydstogter, der kommer til at ændres efter corona. Verden er forandret for altid og vi vil især i den vestlige verden have ændret vores adfærd, så at spritte hænder inden man går hen til en buffet bliver en normal ting at gøre – meget mere end vi har været vant til.
Siden vi har anbefalet at holde krydstogterne til den vestlige verden i 2021, så håber og tror vi, at krydstogtindustrien begynder at køre på fuldt blus igen fra 2022-sæsonen, hvor hele verden bliver nogenlunde tilgængelig igen.
Vi forestiller os, at der stadig vil være ekstra restriktioner for krydstogtskibe, når de lægger til kaj i et land, hvor smittetrykket er højt. Derfor regner vi også med, at man skal have taget en test efter hver gang, at man har været i land.
Vi forventer dog at lyntest vil være optimeret en del og du derfor hurtigt vil kunne få svar på coronaprøven og derfor gå frit rundt på skibet igen. Men som sagt er alt dette kvalificerede bud på, hvordan rederierne vil starte op igen, men den eneste måde at holde dig opdateret er ved at holde øje med rederiernes hjemmesider. Du finder de mest populære rederiers hjemmesider her:
- Azamara
- Carnival Cruises
- Celebrity Cruises
- Costa Cruises
- Holland America Line
- MSC
- Norwegian Cruise Line
- Princess Cruises
- Royal Caribbean Cruise Line
Er der andre regler, hvis jeg rejser fra Tyskland?
Hvis du overvejer at starte dit krydstogt fra Tyskland i stedet for Danmark, så gælder der tyske regler og ikke de regler som er gældende for krydstogter fra Danmark. Dog er reglerne for Tyskland meget de samme som Danmark og du kan derfor opleve samme restriktioner, hvis du vælger at sejle ud fra Tyskland.
For at holde øje med de tyske rejsevejledninger, skal du holde øje med de tyske myndigheders hjemmesider. Du finder rejsevejledningen for Tyskland her. OBS: Siden er på tysk.
Hvis du overvejer at bruge andre lande som din startdestination såsom Sverige, Norge, Storbritannien og Frankrig, så anbefaler vi, at du ligeledes tjekker de lokale myndigheders lokale rejsevejledninger. Du kan finde dem på Udenrigsministeriets hjemmeside eller ved at trykke på din ønskede startdestination for dit krydstogt.
Vi gør igen opmærksom på, at alle nationale rejsevejledninger står på deres sprog og du skal derfor måske bruge en ordbog eller Google Translate.
Vi anbefaler her på Rejsesitet, at man følger de danske retningslinjer uanset hvor du rejser ud fra. Vi anbefaler også at man venter til de danske myndigheder godkender krydstogter igen, før man overvejer at tage ud.
Vi ønsker at alle snart kan komme ud på krydstogter igen, men vi har ligesom rederierne også hovedfokus på sikkerheden for alle og derfor anbefaler vi, at man følger de danske rejsevejledninger.
Afsluttende bemærkninger
Coronavirus (COVID-19) er en svær størrelse. En virus der har lagt hele verden ned i det meste af 2020 og som ingen ved fremtiden for. Vi hos Rejsesitet tror og håber, at vaccinerne i 2021 vil slå tilbage mod corona og vi derfor vil begynde at kunne vænne tilbage til vores normale hverdag – dog med nye adfærdsmønstre som bedre håndhygiejne.
Her på Rejsesitet vil vi komme med mange artikler der handler om at rejse. Primært med krydstogtskibe, da vi synes det er en fantastisk måde at rejse og opleve på. Vi vil skrive informative artikler, hvor vi vil komme med vores anbefalinger til, hvad der er de bedste krydstogter at tage på og hvornår på året, at vi anbefaler at tage på krydstogter rundt om i verden.