Når man skal på ferie med hele familien skal der være styr på sagerne, og man skal være sikker på at alle medlemmer, store som små, ikke kommer til at kede sig. Her er en ferie ombord på et krydstogtskib et oplagt valg, og det vil vi her på rejsesitet.dk gerne hjælpe dig med at finde. I denne artikel kigger vi nærmere på Costa Cruises, der er et rigtig godt valg til dig, som vil på krydstogt med hele familien.
Indhold
Om rederiet
Costa Cruises er et italiensk rederi, som startede med at tilbyde krydstogter helt tilbage i 1948. I dag har de tretten skibe og er Europas største krydstogtrederi. Costa Cruises har specialiseret sig i krydstogter i Middelhavet, men tilbyder samtidig togter i flere dele af verden.
Eftersom rederiet er italiensk, bliver dets koncept også kendt som “krydstogt på italiensk” I gennemsnit er 30 procent af passagererne ombord på Costa Cruises skibe også italienske. Men rederiets sjove og familievenlige krydstogter tiltrækker rejsende fra hele verden, der gerne vil opleve det “italienske feel”, der er ombord.
Costa Cruises er som nævnt et godt krydstogtselskab for dig, der vil afsted med store eller små børn. Costa Cruises skibe er nemlig spækket med underholdning og aktiviteter for alle aldre. En ferie med hele familien, hvor der ikke mangler noget, behøver ikke være en dyr affære. Netop det gør Costa Cruises til et rigtig attraktivt krydstogtrederi for her kan alle være med, uanset pengepung.
Costa Cruises er også et rederi, der er ved at gå en grønnere vej. Deres nyeste skib, Costa Smeralda med plads til 5224 passagerer, sejler på LNG, som er flydende naturgas og giver et langt mindre aftryk på miljøet.
Faciliteter
Når man er ombord på et af Costa Cruises skibe løber man aldrig tør for noget at lave. Skibene er udstyret med et væld af underholdningstilbud for både børn, unge og voksne. Børn mellem tre og seks år kan gå i en superviseret børneklub, lege med hinanden og blive underholdt dagen lang. Der er lignende tilbud for teenagere, hvor de kan slippe væk fra de voksne og være teenagere sammen.
Hvis man er modig og tror man har en popstjerne gemt i sig, kan alle aldre stille op til Costa Cruises talentshow, Voice of the Sea, der finder sted på alle skibe. Her er der dommere, og der bliver altid fundet en vinder. Hvis man ikke vil risikere at komme til at krumme tæer, er der også mange livekoncerter ombord.
Hvis man gerne vil underholdes og mærke blodet pumpe er der også altid mulighed for at tage på casino eller danse natten lang på natklubben. I dagtimerne kan det også gøres sundere i skibenes fitnesscentre og svømmebassiner. Costa Cruises skibe er også udstyret med en løberute på toppen af skibet, hvor man kan få frisk havvind i håret og pulsen op, mens man lytter til havet. Ømme muskler eller ondt i hovedet kan kureres i lækre spa-centre, der også findes om bord på rederiets skibe.
Maden ombord på Costa Cruises er meget italiensk inspireret og det betyder masser af pasta og pizza. Mad, der passer ind i enhver familie, og som de fleste kan lide. Hvis man får nok af det italienske køkken, er det også muligt at spise lækker asiatisk mad lavet af japanske kokke.
At mingle med andre mennesker er en del af det at tage på krydstogt, og det er der rig mulighed for at gøre på Costa Cruises skibe. Italienere kan godt lide vin, og derfor er en række af gode vinbarer ombord, hvor man kan få sig et glas bobler inden mad. Det er også et godt sted at sætte sig med en god bog og få sig et glas rødvin og nogle oliven, man nyder langsomt, mens havet og siderne flyder forbi. Hvem ved, måske kommer ens livs næste store venskab forbi.
Udvalgte krydstogter
Costa Cruises tilbyder mange forskellige krydstogter, som kan ses her. Vi har udvalgt tre krydstogter, som adskiller sig fra hinanden både med hensyn til pris, destination og længde. Det er første er et kortere krydstogt i Middelhavet, og det andet er et længere krydstogt i Middelhavet på fjorten dage, hvor man får set mange forskellige steder. Det sidste er spændende krydstogt under den varme arabiske sol.
Fire nætters krydstogt i Middelhavet ombord på Costa Favolosa
Tag på krydstogt i foråret fra Savona i Italien ombord på Costa Favolosa, hvor man får set den franske Riviera og den spanske Costa Brava. Fra Savona sejler skibet hen over en nat til Barcelona, hvor man vågner op, mens skibet går i havn. Den Catalanske hovedstad Barcelona med det berømte fodboldhold, byder på en kaskade af oplevelser.
Antonio Gaudí var en catalansk arkitekt, der i dag er kendt for sin meget originale stil, og han har lagt pen til en masse bygninger i Barcelona, der alle er værd at se. Den største og mest kendte er den ufærdige katedral Sagrada Familia, hvis første sten blev lagt i midten af 1800-tallet. Der bliver stadig bygget på den den dag i dag.
Fra Barcelona sejler Costa Favolosa til Marseille, som er den næststørste by i Frankrig og en af de største havnebyer i Europa. Med sine strande, sin historie og kultur er Marseille også en af de mest besøgte byer i Frankrig. Her er der også rig mulighed for at blive en oplevelse rigere. Byen har 24 museer og 42 teatre. Hvis man ikke vil ud at trave, kan man også besøge en af byens omkringliggende strande og tage sig en daser.
Fra Marseille går turen tilbage til Savona, hvor man går fra borde og flyver hjem. Et kort men lækkert krydstogt, hvor man får set to af Europas flotteste storbyer. Lyder det som noget for dig, så book det her.
Fjorten nætters krydstogt i Middelhavet på Costa Luminosa
Dette krydstogt på fjorten dage i december og januar tager dig ud på en længere rejse rundt i Middelhavet, hvor du får set lidt af hvert. Du får også fejret nytår på denne rejse. Helt sikkert en sjov oplevelse ombord på et krydstogtskib.
Krydstogtet starter i Barcelona og går herefter til Valencia, der er Spaniens tredjestørste by. Her er der mangt og meget at se. Byen har blandt andet et autentisk og vibrerende indendørs madmarked, hvor enhver gourmetmand vil fryde sig. Stræder og gader i byen er spækket med lækre restauranter og butikker, du ikke finder i Danmark.
Fra Valencia sejler Costa Luminosa videre til Palma, der ligger på Mallorca og er hovedstaden i den spanske autonome region de Baleariske Øer, hvor Mallorca er den største. Ud over at opleve byens liv, kan man også se, hvad der lever under havets overflade. Byen har nemlig et rigtig flot og stort akvarium. Med over 8000 forskellige dyr er der nok at se på.
Næste stop er ø-staten Malta og dens hovedstad Valletta. Byen er meget smuk med gamle barokbygninger fra 1600-tallet og byder på en masse seværdigheder i form at gamle kirker, pladser og en lang havnefront. Malta var indtil 1974 en engelsk koloni, og det gør at det er nemt at begærde sig, for alle taler engelsk.
På dette krydstogt får man også lov til at opleve det vestlige demokratis vugge. Næste stop på ruten er nemlig den gamle, stolte by Athen, hvor man kan se og opleve historiens vingesus på toppen af Akropolis. Her står resterne af det over 2500 år gamle tempel Parthenon, samt en række andre spændende ruiner. Hvis man vil have en grundigere forståelse for det gamle Grækenland, kan det varmt anbefales at besøge Akropolis Museet.
Efter Athen besøger man med Costa Luminosa de italienske kystbyer Napoli og Savona. Skibet tager også et stop i Civitavecchia, som er Roms havn. Det giver altså en mulighed for at opleve Italiens hovedstad, hvor der ligger historie gemt under hver brosten. Man kan også fortabe sig i det vidt berømte romerske køkken.
Når man har spist sig mæt i spaghetti går sejlturen videre til smukke franske ø Korsika, hvor man vågner op i hovedbyen Ajaccio. Det er her Napoleon er født, og byen har i dag 65.000 indbyggere. Her er det værd at besøge byens gamle katedral fra 1500-tallet. Man skal ikke gå langt fra centrum før man finder flotte sandstrande og dragende bjerge.
Nu begynder rejsen at tage sin ende, men man skal ikke gå glip af krydstogtets sidste stop, der er Marseille. En pulserende havneby fyldt med brede shoppinggader, flotte bygninger og rig mulighed for kold hvidvin på en af byens mange torve. Efter Marseille sejler Costa Luminosa retur til starthavnen Barcelona.
Lyder dette fyldestgørende krydstogt med Costa Cruises på det meste af Middelhavet som noget for dig, så klik her.
Syv nætters krydstogt i Dubai og Emiraterne på Costa Pacifica
Dette krydstogt i den Persiske Golf sikrer varme temperaturer, selvom man skal afsted i januar. Altså en oplagt rejse til den vintertrætte dansker. Man får samtlige af de store moderne storbyer, der findes i dette område, at se.
Krydstogtet starter i Dubai, der er i de seneste årtier er blevet et meget populært rejsemål. For tyve år siden var her intet, men i dag står der en topmoderne storby, med alt hvad hjertet kan begære. Her er ekstrem luksus og meget rigdom. Byen er sted for verdens højeste bygning, Burj Khalifa, der er 828 meter høj. Altså næsten en kilometer.
Fra Dubai sejler Costa Pacifica videre til Abu Dhabi, der er hovedstaden i Emiratet af samme navn. Her er opskriften den samme som i Dubai. Luksus, høj velstand og muligheder, der er uendelige. Alt sammen pakket ind i meget futuristisk by med høje skyskrabere og lange strande.
Qatar er en af områdets små emirater og hovedstaden Doha sætter rammen for krydstogtets næste besøg. Den er ligesom de to foregående byer hastigt voksende på grund af den store olierigdom, der er i området. Efter Doha går turen til Muscat, der er hovedstaden i Oman, et lille sultandømme.
Muscat ligger smukt ned til det Arabiske Hav og er omkranset af høje bjerge. Byen er som taget ud af 1001 nats eventyr, og man kan både besøge Sultanens palads og byens livlige marked, kaldet souken. Dette spændende krydstogt giver en mulighed for at møde de forskellige kulturer, der eksisterer i den arabiske del af verden.
Vil du væk fra kulden i januar og ned i varmen, så book dette spændende krydstogt her.
Afsluttende bemærkninger
Costa Cruises er som sagt et rigtig godt krydstogtrederi for dig, som vil på ferie med din familie og have at alle skal har det sjovt. Costa Cruises kan virkelig rumme det hele, og så er deres krydstogter til at betale. Vi her på rejsesitet.dk, håber du vil sejle med dem.
Hvis du gerne vil vide mere omkring krydstogter, så hold øje med vores hjemmeside, hvor der løbende vil komme nye artikler om forskellige krydstogter og destinationer.
Og husk, hvis du har nogle gode forslag til artikler, så skriv til os på kontakt@rejsesitet.dk